Arbejdsområder

Træfældning

Vi udfører forsvarlig og sikker fældning af alle slags træer, og vi er specialister i at fælde træer med særlige risici, f.eks. træer nær drivhus eller el-ledninger.

Vi bruger den bedst egnede fældeteknik i forhold til træets placering, sikkert og hurtigt. Træfældning kan foregå enten direkte ved jorden, ved klatring og nedfiring eller ved brug af lift eller kran – afhængig af træets placering og størrelse.

SIKKERHED: Vi prioriterer sikkerheden højt – både din og vores. Vi er fuldt forsikrede.

Kontakt os

METODER TIL TRÆFÆLDNING

Topkapning – ved sunde træer

Hvis træet er sundt, men vanskeligt placeret, f.eks. nær bebyggelse, ved el-ledninger og lignende, fælder vi ved topkapning. Det betyder, at vi klatrer op i træet og fælder det i sektioner fra toppen og ned, under hensyntagen til dets omgivelser.

Nedskæring fra lift – ved usunde træer

Er træet ikke egnet til klatring, fx fordi det er vissent eller råddent, fælder vi ved brug af lift, efter samme fremgangsmåde som ved topkapning. Metoden er også velegnet når der er skrøbelige elementer som fx drivhus eller carport placeret i nærheden af træet.

Indtrækning – ved vanskeligt placerede træer

Hælder træet ind over skrøbelige elementer som fx drivhus, carport eller dit pæneste blomsterbed – og dermed den modsatte vej af den ønskede fælderetning, fælder vi ved indtrækning med spil og wire. Det vil sige at vi med hjælp af wiren trækker træet i den rigtige retning.

Fældning ved hjælp af kran – ved særligt krævende træer og trange forhold

Er pladsen meget begrænset og kravene til præcision særligt høje, fx på kirkegårde, i nærheden af bygninger eller ved vej, fælder vi ved hjælp af kran. Sådan kan træet kan hejses ud, enten helt eller i sektioner, uden at røre det underliggende terræn.

Når træet er fældet…

…skal der ryddes op. Du kan enten selv stå for bortskaffelse af stammer og grenaffald eller aftale f.eks. opskæring til brænde, flisning af grene og generel oprydning med os.

Vi flishugger grene og stammer på op til 16 cm i diameter, hvilket reducerer oprydningsopgaven betragteligt. Flisen kan fx bruges til bunddække i bede eller som brændsel.

Træfældning-Aboristen-Træfældning

Træbeskæring

Når et træ skal bevares, men er blevet for stort, for skyggende, for uharmonisk eller måske udgør en sikkerhedsrisiko skal det beskæres.

Man kan forebygge med regelmæssig træpleje, hvis man vil have et harmonisk hele i en bymæssige sammenhæng. Ofte er det nok at fjerne døde grene eller lave en nænsom beskæring. Vi laver en vurdering af hvilken beskæringsmetode der passer det enkelte træ bedst.

SIKKERHED: Vi prioriterer sikkerheden højt – både din og vores. Vi er fuldt forsikrede.

PRIS: Alle beskæringsopgaver er unikke. For at give det rigtige tilbud er vi nødt til at kende de konkrete behov og opgavens omfang. Alle vores tilbud er gratis og uforpligtende.

Kontakt os

METODER TIL BESKÆRING

Kronereducering

Hvis træet skygger er blevet for stort og skyggefuldt, beskærer vi træets krone. Det giver lys og luft til både omgivelser og træet.

Formbeskæring

I by- og parkmiljøer kan det være nødvendigt at justere trækronernes form, for at helhedsudtrykket bliver harmonisk.

Styning

Ved styning fjernes den øverste del af træet, for at give plads til ny vækst. Det er en meget kraftig beskæring som bør udføres om vinteren, og som kræver årlig vedligeholdelse.

Beskæring af et piletræ

Stubfræsning

Vi fjerner træstubbe, rødder eller bambus med en rodfræser. Arbejdet foregår nænsomt og vi lægger vægt på at skåne omgivelserne.

Rodfræsningen omdanner de gamle rødder til luftig flis og muld, som du enten selv kan stå for at håndtere efterfølgende – eller vi kan efter aftale sørge for bortskaffelsen.

SIKKERHED: Vi prioriterer sikkerheden højt – både din og vores. Vi er fuldt forsikrede.

Kontakt os
stubfræsning

Hækkeklipning

Vi klipper med håndholdt klipper efter øjemål, for at opnå en harmonisk og naturtro hæk. Hækken klippes typisk 2 gange om året – første gang inden Sankt Hans og anden gang i sensommeren.

Kontakt os
Hækkeklipning

Rådgivning

Skal du fælde træet eller kan du nøjes med at beskære det?

Hvilken type træ er det rigtige til din have?

Er du i tvivl om hvad din have eller dit træ trænger til  giver vi dig en professionel og personlig vurdering og et tilbud.

Kontakt os
Rådgivning

Oprydning / Genanvendelse

Som udgangspunkt rydder vi op efter arbejdet og forlader arbejdsstedet så pænt som muligt.

Et fældet træ kan skæres op til brænde og grene, der har været igennem vores flishugger, kan genanvendes i dine bede, stier eller andre underlag.

Også fræsede rødder efterlader en særligt luftig smuld, som kan anvendes i bede mm.

Det du ikke selv kan bruge tager vi med os – grenflis afleverer vi til kraftvarmeværkerne og resten bliver kørt til genbrugspladsen.

I vores virksomhed er vi miljøbevidste og gør os umage for at undgå spild, ligesom vi anvender miljøvenligt brændstof og smørelse til vores maskiner og save.

Kontakt os
Oprydning / Genanvedelse